* = Dette kræver at du har en profil og er logget ind.

Spring 4. - 6. klasse

Antal tilmeldte: 15/25 Alder: 8-13 Pris: 700,00 DKK
04/09/2023 - 18/03/2024 Salen i Storebæltshallen Mandag 17:00-18:30 Instruktør: Amalie Vinther Larsen Michael Vinther Larsen
Beskrivelse

Dette hold er for nye og let øvede gymnaster fra 4. – 6. klasse, der ønsker at lære nye spring eller få tilrettet deres spring.

I løbet af sæsonen skal vi arbejde med saltoer, overslag, araberspring, kraftspring, håndstand og flik flak-træning. Der vil være modtagning på alle spring. Vi skal opvarme med løb og styrke, så kroppen er klar til spring. Vi vil i løbet af sæsonen også øve på en rytmisk serie, som alle kan være med i.

Som afslutning på sæsonen skal vi vise alle de nye spring og den rytmiske serie til den store opvisning i Korsør, der vil komme en egen betaling på kr. 4-500 til en opvisningsdragt.

Vi plejer at komme afsted 1 – 2 gange om året til et større springcenter en lørdag formiddag, det giver gymnasterne en god oplevelse og rigtig meget træning ( en lille egenbetaling ved dette arrangement ) 

 

Forudsætning for at kunne gå på holdet:

• Det forventes, at man har gåpåmod og gerne vil lære nye spring

• Det forventes, at man kan grundspringene, samt håndstand (stå på hænder)

• Man skal have motivationen for at gå til springgymnastik samt være en god kammerat

 

Mål:

• Få kendskab til egne evner

• Kunne bære egen vægt på armene

• Lave kraftspring, når sæsonen er færdig

• Lave en salto, når sæsonen er færdig

• Lave en flik-flak med hjælp fra instruktør, når sæsonen er færdig

• Øve og lære forskellige sammensatte spring

• Kunne tælle og bevæge sig i takt til musik

• Forbedre sin styrke og kondition (form)

Pris: 700,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Amalie Vinther Larsen

Ansvarsområder: Bestyrelsesmedlem
Mit navn er Amalie, og jeg er 29 år gammel. Jeg bor sammen med min kæreste og min datter på 2 år.
Til dagligt arbejder jeg i en mæglervirksomhed, løber ture og hygger mig med min familie.
Ved siden af mit arbejde sidder jeg i bestyrelsen i foreningen.

Jeg er en instruktør som altid har let til smil, jeg har en lang lunte og jeg elsker at have det sjovt til træningen, da jeg mener at det er sådan at man lærer bedst - dog alt med måde.
Jeg har undervist i springgymnast i 14 år, så jeg har mine teknikker i orden og jeg kan lære dig rigtig meget.

Jeg har igennem min tid som instruktør taget gymnastikuddannelsen igennem DGI samt springsikker basis, derudover har jeg taget førstehjælp indenfor idrætsskader.

Michael Vinther Larsen

Hej.

Jeg hedder Michael Vinther Larsen. Jeg er 59 år, og har trænet gymnastikhold i 13 år.

Jeg er gift og har 3 børn, som selv er aktive gymnaster og trænere i Korsør Storebælt GF.

Jeg træner let øvede spring om mandagen.

Jeg er selv aktiv gymnast inden for spring og rytme.

Det er mit 8. år i Korsør Storebælt GF.

Jeg har taget Gymnastikinstruktør Uddannelsen og Springinstruktør Uddannelsen og er jævnligt på kurser for at lære nyt samt få inspiration