Spillopperne, onsdagshold
På onsdagsholdet skal vi bevæge os til en masse skøn musik. Vi skal udvikle vores kroppe på redskaber, gennem leg. En gymnastiktime på onsdagsholdet vil været bygget op således, at den første tid går med musiklege og danse, herefter vil en redskabsbane blive bygget og vi vil afslutte med noget stille og afslappende. Redskabsbanen vil som udgangspunkt være den samme, men hvor enkelte ting på banen vil varrierer.
Da det er et forældre barn hold, forventes det at se jer forældre være aktivt med i timen. Er I med, er jeres børn med.
Holdet skal ved sæsonens afslutning til vores forårsopvisning, der vil derfor komme en egenbetaling på en opvisnings t-shirt.
Jeg glæder mig meget til at se jer og jeres børn til en skøn gymnastiktime.
Ansvarsområde: Bestyrelsesmedlem
Mit navn er Camilla, jeg er 28 år gammel.
Jeg bor sammen med min mand Daniel og vores to piger, en på 3 år og en 4 måneder. Jeg er uddannet socialrådgiver og arbejder til dagligt med udsatte unge.
Jeg har været en del af gymnastikforeningen siden jeg var 12 år gammel, først som hjælpeinstruktør og nu som aktiv instruktør og bestyrelsesmedlem. Jeg har i mange år været instruktør for showpigerne, i denne sæson vil i kunne møde mig som instruktør for spillopperne på onsdagsholdet.
Jeg er tidligere elitedanser. Jeg vægter motion og bevægelse højt, og i særdeleshed motion hos børn.