Forårsopvisning 2024 >>

01-05-2024

Forårsopvisningen 2024 trak igen en (næsten) fuld Storebæltshal.

Med høj energi på egne hold og et fantastisk gæstehold fra Skælskør var der nok gymnastik til alle sanser og genrer.

Igen i år havde vi professionelt setup i lyd og lys med All Around, som sørgede for, at alle hold fremstod i lækkert lys, som gav lige dét ekstra, som vores dygtige gymnaster og instruktører fortjener, når de viser alt det frem, de har trænet på i vinterhalvåret.

Vi var ydermere begunstiget med en professionel fotograf, der tog foreningens histories ultimativt bedste billeder - så kig med i Galleriet og nyd over 300 smukke og stemningsfulde billeder fra dagen. Det er virkelig stort! Og måske du eller dine er med ;-)

PS: De 300 billeder kan tage flere minutter at hente ned, selv med en hurtig forbindelse, men hav tålmodighed - det er ventetiden værd!